Britta Ortiz elsker at udfordre sig selv og den verden, vi alle er en del af. Den egn der omgiver hende, markerne og dyrene, livet i naturen og årstidernes skiften samt det, der sker i samfundet inspirerer hende til de værker, hun fremstiller. De afspejler ofte de refleksioner, hun gør sig over naturen, forholdet mellem natur og mennesker samt mennesket i verden og samfundsudviklingen.
Kunstanmelder Tom Jørgensen beskrev det så fint i bogen 101 Kunstnere 2018 bl.a. på følgende måde: ”Budskabet er sjældent direkte politisk. Britta Ortiz interesserer sig mere for de almenmenneskelige vilkår, og nogle af billederne har en drømmende og symbolsk karakter. Eksistentielle grundvilkår som ensomhed, angst, vrede og resignation, men også solidaritet og empati præger disse billeder, som sætter sig fast på nethinden. Hvad angår grafikken minder Britta Ortiz´ træsnit og linoleumssnit med deres skarptskårne billedopbygning og sociale indignation om den tyske kunstner Käthe Kollwitz og vores egne Søren Hjort Nielsen og Jane Muus.
” Mennesket tror, at det er alle andre skabninger overlegne. Derfor bliver mennesket også mere og mere forbavset, når forskningen viser, at dyr både har følelser, og at dyrs adfærd ikke blot er styret af instinkter, men at dyr faktisk har nogle af de samme evner, som mennesket har.
Derudover besidder dyrene nogle helt andre evner, der gør dem i stand til at leve det liv, de lever.
